
Foto: Shutterstock
26-årige Allan Saint-Maximin forlader nu Newcastle United til fordel for den saudiarabiske klub Al-Ahli.
Den franske offensivspiller koster angiveligt 30 millioner euro, svarende til omkring 203 millioner kroner. Det erfarer mediet The Athletic.
Allan Saint-Maximin kan spille alle de offensive pladser.
Han nåede at spille 124 kampe, score 13 mål og levere 21 assists for Newcastle United.
Saint-Maximin har endnu ikke debuteret for Frankrigs A-landshold, men han står noteret for syv U21-landskampe for Frankrig.
Newcastle købte Allan Saint-Maximin i franske Nice tilbage i sommeren 2019 for 18 millioner euro.