Officielt: Neymar er på plads i Santos

0
Neymar

Foto: Shutterstock

Neymar er fredag endegyldigt præsenteret som ny spiller i sin tidligere klub, Santos. Han er retur efter 11 år.

Efter 11 år er Neymar nu vendt tilbage til sin tidligere klub, Santos.

Den brasilianske offensivspiller har skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

32-årige Neymar står hidtil noteret for 225 kampe, 136 mål og 64 assists for Santos.

Han forlod klubben i 2013 til fordel for FC Barcelona.

Senest spillede han for Al-Hilal i Saudi-Arabien, men parterne valgte at stoppe samarbejdet før tid tidligere på måneden.

Neymar kan fortsat bryste sig af at være den dyrest solgte fodboldspiller nogensinde. Det skete, da Paris Saint-Germain købte ham af FC Barcelona i sommeren 2017, hvor de betalte 222 millioner euro for ham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE