Officielt: Niels Frederiksen ny U21-landstræner

0

DanmarkDBU har her til eftermiddag bekræftet, at den tidligere Lyngby- og Esbjerg-træner bliver ny træner for det danske U21-landshold.

Niels Frederiksen blev tidligere på måneden fyret i Esbjerg fB, men det var ikke længe, den forhenværende bankmand skulle stå uden job. I dag præsenterede DBU ham således som ny træner for det danske U21-landshold.

Frederiksen kom til Esbjerg i 2013, hvor han tog over for Jess Thorup. Dette mønster gentager sig nu, hvor han skal lede det hold, Thorup spillede til semifinalerne ved sommerens U21-EM.

Niels Frederiksen umiddelbart største opgave i det nye job bliver næste sommers OL. Gennem præstationerne til U21-EM kvalificerede Danmark sig til OL i Rio i 2016, hvor alle hold stiller med U23-spillere. Opgaven som træner for dette hold er en del af Frederiksens nye jobbeskrivelse.

I første omgang skal han se holdet an i to træningskampe mod Tyskland og Ukraine i starten af september.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE