Officielt: Ny sportschef i FC Nordsjælland

0

Officielt: Ny sportschef i FC NordsjællandDer er sket ændringer i FC Nordsjælland, hvor Jan Laursen fratræder som sportschef og bliver bestyrelsesformand, og Mikkel Hemmersam er ny sportslig ansvarlig.

FC Nordsjælland overvintrer på en 8. plads i Superligaen, men hvor der i øjeblikket ikke sker noget på banen, gør der i den grad udenfor banen.

Jan Laursen stopper nemlig som sportschef i FC Nordsjælland. Det er lige blevet meddelt af klubben på et pressemøde.

Laursen forlader dog ikke FCN, idet han fremover skal agere bestyrelsesformand, mens Mikkel Hemmersam, overtager de ansvarsfelter og sportslige opgaver, som Laursen hidtil har stået for.

“Mit hjerte banker for denne klub, som jeg kom til for over 20 siden, og derfor var det ikke svært at takke ja til det store ansvar, jeg overtager nu,” udtaler Jan Laursen og fortsætter:

“Når man på nærmeste hold har oplevet, hvad FCN har været igennem siden sin fødsel og ser, hvor den er nået til i dag, så forstår man potentialet i den. Og det gør jeg,” lyder det fra den nye bestyrelsesformand.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE