
Foto: OB
OB har søgt efter en forsvarsforstærkning i dette transfervindues sidste dag.
Det har man nu fundet i form af 28-årige Alexander Juel Andersen, som er blevet lejet i Vendsyssel.
Lejeaftalen gælder for de næste fire måneder, og OB har samtidig sikret sig en købsoption i aftalen.
“Vi har fået en fin mulighed for at se Alexander Juel Andersen an i fire måneder. Det er en spiller, der kan dække både højre back og tage en position som stopper. Han har stor erfaring fra sine efterhånden mange år i Superligaen, hvor han har været i flere klubber. Alexander har været anfører i Vendsyssel og er en leder på banen, hvor han er vant til at gå forrest og tage ansvar.”
“Han er en fysisk stærk spiller og god i luften, og vi har haft kig på ham i et stykke tid og er glade for, at det lykkedes at hente ham. Nu har han så chancen for at vise, hvad han kan, og så må vi evaluere på samarbejdet til vinter, hvor vi har en forkøbsret,” siger sportsdirektør Jesper Hansen til OB’s hjemmeside.