Officielt: OB snupper garvet midterforsvarer

0
Officielt: OB snupper garvet midterforsvarer

Foto: Shutterstock

OB har hentet den finske landsholdsspiller Sauli Väisänen, der kommer til Superliga-klubben fra Cosenza i den italienske Serie B. Det oplyser OB tirsdag.

Der er godt gang i svingdørene hos Superliga-klubben OB, der allerede har præsenteret adskillige forstærkninger.

Og nu oplyser fynboerne på deres hjemmeside, at de har hentet endnu en ny spiller, som er blevet udstyret med en treårig aftale.

Det drejer sig om den 29-årige midtstopper Sauli Väisänen, der kommer til fra Serie B-klubben Cosenza.

Väisänen står noteret for 24 A-landskampe for Finland, og tilgangen glæder OB’s fodbolddirektør, Björn Wesström.

“Vi ser meget frem til at arbejde sammen med Sauli fra sæsonstart. Sauli er en meget grundig og professionel fodboldspiller, som altid får en høj status i de klubber, han repræsenterer,” udtaler han ifølge OB’s hjemmeside.

Sauli Väisänen nåede samlet set at optræde 51 gange for italienske Cosenza, hvor stopperen kvitterede med en enkelt scoring.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE