
Foto: Shutterstock
OB‘s offensiv er fredag blevet forbedret i form af offensivspilleren Agon Muçolli.
Han har skrevet under på en fireårig aftale.
“Med Agon i OB øger vi vores kompetencer én mod én situationer. Han konkurrerer til 7’er og 11’er-positionen, men kan også byde sig til på 10’er positionen,” siger fodbolddirektør i OB, Björn Wesström, til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er en tempofyldt spiller, som er en dygtig dribler, og som også er god til at kombinere med sine holdkammerater og sætte dem op til målchancer.”
23-årige Muçolli ser frem til de nye udfordringer.
“Jeg er virkelig glad, og personligt er det en rigtig god mulighed for mig. Jeg føler, at OB er en stor klub, hvor der er meget interesse omkring klubben, specielt her på Fyn,” siger Muçolli til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Jeg tror, at jeg kan bringe noget X-Factor, og så forhåbentlig også en masse assists og mål.”
Muçolli endte med at spille 39 kampe samt score seks mål for Kristansund.
Tidligere har han spillet i Vejle Boldklub og Fredericia foruden altså norske Kristansund.