Officielt: Origi gør comeback i Premier League

0
Officielt: Origi gør comeback i Premier League

Foto: Shutterstock

Den tidligere Liverpool-spiller Divock Origi er tilbage i Premier League, hvor traditionsklubben Nottingham Forest har hentet ham på en lejeaftale. 

Divock Origi er tilbage i Premier League.

Nottingham Forest bekræfter således på deres hjemmeside, at de har sikret sig den 28-årige angriber i transfervinduets sidste timer.

Han kommer til fra AC Milan på en lejeaftale, der gælder for hele sæsonen, og der er ikke nogen købsoption.

Signingen af Divock Origi vækker glæde i Forest-lejren.

“Divock er tilbage i Premier League og tilføjer endnu mere styrke til vores hold. Vi vil gerne polstre vores offensive muligheder, og det hjælper Divock os i den grad med,” udtaler direktør Ross Wilson til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Vi ser frem til at byde ham velkommen på Trentside,” lyder det fra Forest-bossen.

Divock Origi var i Liverpool fra 2014 til 2022, og han står noteret for 107 optrædener i Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE