Lyngby Boldklub har forstærket sig med forsvarsspilleren, Pascal Gregor, der kommer til klubben på en fri transfer.
Lyngby Boldklub har styrket forsvareret med 25-årige Pascal Gregor, der skifter på en fri transfer til Superliga-klubben.
Han har skrevet under på en treårig kontrakt med Lyngby.
“Pascal er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som er skolet godt til vores type fodbold og som samtidig har sine allerbedste fodboldår lige foran sig,” siger sportschef Birger Jørgensen i en pressemeddelelse og tilføjer:
“Han har stor erfaring med Superligaen og ved, hvad der kræves på højeste niveau.”
“Så vi føler vi har lavet et lille scoop i forhold til allerede nu at få Pascal ind på en længere aftale og på den måde styrke holdet med defensiv kvalitet og erfaring fra Superligaen.”
Senest har Gregor spillet i norske Haugesund. Tidligere har han spillet for FC Helsingør og FC Nordsjælland.
Samlet har han 129 Superliga-kampe på CV’et, et antal, som nu bliver hævet.