Officielt: Patrick Olsen rykker til Frankrig

0
Foto: FK Haugesund

Foto: FK Haugesund

Patrick Olsen skal fremover tørne ud for franske Lens, der spiller i den næstbedste franske række, efter at have været klubløs henover sommeren.

Patrick Olsen blev engang regnet for at være ét af de største talenter i dansk fodbold. Som 18-årig skiftede midtbanespilleren fra Brøndby til mægtige Inter, men siden da er karrieren gået ned af bakke.

Nu skifter den 21-årige Olsen til Lens i Frankrig, hvor han får en to-årig kontrakt. Senest var Olsen i Strømsgodset i Norge på en lejeaftale, hvor det dog kun blev til fem kampe.

Hovedpersonen glæder sig over skiftet:

“For mig var det vigtigt at få stabiliteten tilbage i min karriere. Efter mit skifte til Inter og mine to ophold i Norge har jeg nu fået muligheden for at komme til en stor fransk klub som Lens. Jeg er meget imponeret over forholdene hernede og jeg glæder mig til at skulle blive en del af den trup, der skal føre dem tilbage til Ligue 1, hvor de hører hjemme, fortæller Olsen til pro11.dk.

Patrick Olsen får nr. 10 i Lens.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE