Officielt: Petr Cech bliver Arsenal-keeper

0

ArsenalArsenal har i dag annonceret Petr Cech som ny målmand i klubben. Han skifter fra Chelsea FC for et ukendt transferbeløb.

Chelseas 33-årige målmand, Petr Cech, har gennem længere tid været sat i forbindelse med et skifte til lokalrivalerne fra Arsenal.

I dag blev skiftet så endelig en realitet. Cech har skrevet under på en længere kontrakt, oplyser Arsenal uden at præcisere kontraktlængden.

Den tjekkiske keeper er blevet købt for et uoplyst transferbeløb.

“Petr Cech er en spiller, jeg har beundret gennem længere tid. Jeg er meget glad for at han har besluttet sig for at skifte til os. Han har vist over mange sæsoner, at han er én af verdens bedste målmænd, og han vil bidrage med stor styrke til vores hold,” fortæller manager Arsené Wenger til klubbens hjemmeside.

Cech har endnu ikke fået udleveret sit trøjenummer hos The Gunners, men det ventes snart at blive offentliggjort.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE