Premier League-oprykkerne fra Huddersfield har hentet Laurent Depoitre i FC Porto i en rekordhandel for klubben.
Huddersfield er i færd med at forstærke sig til den kommende sæson, hvor der står Premier League-fodbold på menuen for nyoprykkerne.
Klubbens første tilgang kommer fra FC Porto, hvor de har hentet 28-årige Laurent Depoitre, der tidligere har bombet mål ind i belgisk fodbold.
Hudderfield oplyser på deres hjemmeside, at de med købet af angriberen har sat ny tranferrekord for klubben. Den eksakte pris holder de dog hemmelig.
Laurent Depoitre kom til FC Porto sidste sommer, men belgieren har kun fået syv ligakampe i Portugal.