Officielt: PSG lander belgisk EM-back

0
Foto: Paris Saint-Germain

Foto: Paris Saint-Germain

Paris Saint-Germain har lavet en fireårig aftale med den belgiske back, Thomas Meunier, der er hentet i Club Brügge.

Paris Saint-Germain præsenterede tidligere på dagen midtbaneprofilen, Grzegorz Krychowiak, på en femårig kontrakt, og nu er næste forstærkning også kommet i hus.

Den franske storklub har nemlig handlet i belgiske Club Brügge, hvor den 24-årige back, Thomas Meunier, er blevet købt. Han har fået en kontrakt frem til sommeren 2020.

Thomas Meunier var en del af det Belgien-hold, der fredag måtte forlade EM-slutrunden i Frankrig efter et 3-1-nederlag til Wales.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE