bet365
bet365

Officielt: Randers gafler Bundgaard-afløser

0

Officielt: Randers gafler Bundgaard-afløserRanders FC nåede at sikre sig en offensiv afløser for Filip Bundgaard, før transfervinduet smækkede i.

Randers FC solgte torsdag klubbens store offensive profil, Filip Bundgaard, til Brøndby IF i en rekordhandel.

Før transfervinduet smækkede i, nåede kronjyderne at hente en offensiv afløser for Bundgaard.

Der er tale om B.93’s offensivspiller, Tammer Bany, som har skrevet under på en kontrakt, som gælder i tre og et halvt år.

“Vi er glade for at have hentet Tammer. Han er ikke 1:1 med Filip, men han er en offensiv spiller, som er let på fødderne, og som kan lide at spille i mellemrummet og rundt om modstandernes midtstoppere med rigtig fin fart og god boldbehandling. En god kreativ offensivspiller med fart i fødderne,” fortæller sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.

20-årige Bany står noteret for 14 kampe, tre mål og fire assists i Nordicbet Ligaen for B.93 i indeværende sæson.

“Tammer har fået lidt af et gennembrud i 1. division i efteråret. Han er kun lige fyldt 20 år og har virkelig fremtiden foran sig. Det er selvfølgelig ikke én som fra første dag skal ind og gøre en kæmpe forskel, men jeg tror hurtigt, man vil se, at han er en spiller, der vil kunne gøre ondt på modstanderne,” udtaler Søren Pedersen.

Officielt: Negredo er færdig i Cadiz
Officielt: FCM sælger norsk midtbanespiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE