
Foto: Shutterstock
Det var oprindeligt planen at tyske Ralf Rangnick skulle være konsulent i Manchester United, efter at han forlod manager-jobbet.
Men disse planer bliver nu ændret.
Parterne er nemlig nået til enighed om at ophæve samarbejdet, således at Rangnick kan fokusere 100 procent på sit nye job som Østrigs landstræner.
“Efter en gensidig aftale vil Ralf nu kun fokusere på sin nye rolle som landstræner for det østrigske landshold, og derfor vil han ikke begynde i sin konsulent-rolle på Old Trafford,” oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Ralf Rangnick nåede at stå i spidsen for klubben i 29 kampe, hvor man fik 11 sejre, spillede ni kampe uafgjort og tabte ni kampe.