Manchester Uniteds angriber, Marcus Rashford, forlader ikke klubben i denne omgang.
Rashford har i dag forlænget sin kontrakt, så den gælder til sommeren 2028.
Marcus Rashford kom til Manchester Uniteds akademi som blot syvårig, mens han siden hen har spillet 359 førsteholdskampe.
“Siden han kom til akademiet for 18 år siden, har Marcus vist, hvad der skal til for at få succes som Manchester United-spiller,” siger Manchester Uniteds fodbolddirektør John Murtough til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er et strålende talent, men også ydmyg, dedikeret og drevet. Han går ind i sine bedste år, så vi ved at der stadig er så meget mere at komme fra ham, og vi kan se den sult, som Marcus føler efter at opnå de højeste niveauer af succes her i Manchester United.”
“At arbejde med Erik ten Hag og hans trænere er det perfekte miljø for Marcus til fortsat at udvikle sig til en af de bedste angrebsspillere i verden.”