Officielt: RB Leipzig sikrer sig PSG-spiller

0
Officielt: RB Leipzig sikrer sig PSG-spiller

Foto: Shutterstock

RB Leipzig har handlet i Paris Saint-Germain, hvor den tyske topklub har sikret sig Xavi Simons på permanent basis. Det meddeler klubben torsdag.

21-årige Xavi Simons har tørnet ud for RB Leipzig i de seneste par sæsoner, men kun på et midlertidigt lejeophold.

Nu er hollænderen imidlertid blevet købt fri af Paris Saint-Germain, og han er dermed permanent RB Leipzig-spiller.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Simons har underskrevet en aftale frem til 2027.

Aftalen vækker stor glæde i Bundesliga-klubben.¨

“Vi har i lang tid arbejdet på at lande denne transfer på en god måde, både sportsligt og økonomisk. I de sidste dage åbnede døren pludselig, og det gjorde, at vi kunne drage fordel af denne mulighed,” udtaler sportsdirektør Marcel Schäfer til klubbens hjemmeside.

“Vores budget og transferretningslinjer forbliver de samme. Vi er meget glade for, at Xavi nu er vores spiller. Nu har vi alle trumfkortene,” forklarer han.

Ifølge Sky Sports betaler RB Leipzig cirka 50 millioner euro, hvortil kommer bonusser for op mod 30 millioner euro.

Det svarer i alt til knap 600 millioner kroner.

Officielt: PSG sender Spurs-emne til Fenerbahce
Medie: Marcus Rashford nærmer sig skifte

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE