Real Madrid nåede lige akkurat at sikre sig Chelseas midtbanespiller Michael Essien på en etårig lejeaftale.
Den spanske storklub Real Madrid slog til i transfervinduets sidste minutter. De har skrevet en lejeaftale med Michael Essien, som løber for resten af sæsonen.
Dermed forlader Essien Chelsea for en kort bemærkning, for at vende tilbage og blive ledet af sin tidligere manager José Mourinho.
Den 29-årige midtbanespiller kom til Chelsea fra franske Lyon tilbage i 2005.