Officielt: Real Madrid udlejer Lucas Silva

0

Real MadridReal Madrid har for mange ikke-EU-spillere i truppen, og Lucas Silva er kommet i overskud. Brasilianeren udlejes derfor til Marseille.

Real Madrid udlejer den brasilianske midtbanespillere Lucas Silva til Marseille for resten af denne sæson.

Den 22-årige brasilianer skiftede i januar til Real Madrid fra Cruzeiro for små 100 millioner kroner. I Luka Modric’ fravær fik Silva en del spilletid i foråret under Carlo Ancelotti, men med tilgangene af Casemiro og Mateo Kovacic er Lucas Silva til overs på Santiago Bernabeu.

Derudover har Real Madrid haft problemer med for mange ikke-EU-spillere i truppen. I Spanien må La Liga-holdene kun have tre spillere i truppen, som ikke har europæisk pas. Med Casemiro og Danilo i truppen var Real Madrid oppe på fire, og derfor må Rafa Benitez leje Lucas Silva ud for den kommende sæson.

I Marseille skal Lucas Silva agere erstatning for Gianelli Imbula, som er skiftet til FC Porto.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE