Officielt: Real Madrid udløser Joselu-klausul

0
Officielt: Real Madrid udløser Joselu-klausul

Foto: Shutterstock

Real Madrid har udløst frikøbsklausulen på angriberen, Joselu, der var lejet i Espanyol i sidste sæson. Han bliver dog solgt videre med det samme.

Real Madrids 34-årige lejesvend, angriberen Joselu, viste sig at blive en vigtig mand for klubben, da han blandt andet scorede to vitale mål i Champions League-semifinalen mod Bayern München.

Det skete til trods for at den spanske angriber ikke fik mange spilleminutter i den hvide trøje.

Nu har Real Madrid udløst den frikøbsklausul, som man sikrede sig i lejeaftalen med Espanyol. Det oplyser Barcelona-klubben.

Real Madrid har dog ikke i sinde at benytte Joselu i næste sæson.

Til gengæld gør de angriberen en gentleman-tjeneste ved at købe ham, således, at han hurtigere kan skifte til Al Gharafa i Qatar.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så er skiftet til Qatar meget tæt på, og han bliver angiveligt solgt for 11 millioner kroner, hvilket er samme pris, som Real Madrid har betalt for at købe Joselu fri af Espanyol.

Joselu nåede at spille 49 kampe, score 17 mål og levere tre assists for Real Madrid i sidste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE