Rio Ferdinand er ikke færdig med fodbold i Premier League. I dag skrev han en etårig kontrakt med oprykkerne Queens Park Rangers.
Rio Ferdinand tog afsked med Manchester United efter 12 år, da den forgangne sæson blev afsluttet.
Men det var langt fra en afsked med Premier League. Det har Ferdinand i dag slået fast.
Rio Ferdinand har nemlig skrevet under på en etårig kontrakt med oprykkerne Queens Park Rangers.
35-årige Ferdinand trænede som ungdomsspiller i en periode med QPR.
“Jeg kunne ikke være mere tilfreds. Rio er en fantastisk spiller og et forbillede som professionel fodboldspiller. Jeg er meget glad for, at vi har hentet ham til klubben. Jeg skrev kontrakt med Rio, da han var 14 år gammel. Allerede dengang var han fantastisk på og udenfor banen, og det har han fortsat med at være gennem hele karrieren,” fortæller manager Harry Redknapp til klubbens hjemmeside.