Officielt: Santo fyret i Tottenham

0
Officielt: Santo fyret i Tottenham

Foto: Shutterstock

Tottenham Hotspur har fyret manager Nuno Espirito Santo efter blot 17 kampe i spidsen for holdet.

Forventningerne var store, da Nuno Espirito Santo overtog manager-jobbet i Tottenham Hotspur, efter at man havde fyret José Mourinho.

Desværre blev Santo aldrig den succes, som alle parter havde håbet.

Derfor har Tottenham i dag fyret manageren, efter at han blot har stået i spidsen for holdet i 17 kampe.

“Jeg ved hvor meget Nuno og hans trænerstab ønskede at opnå succes, og jeg er ked af at vi har været nødt til at træffe denne beslutning,” siger Tottenhams direktør Fabio Paratici til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Nuno er en ægte gentleman, og han vil altid være velkommen. Vi vil gerne takke ham og hans trænerteam og ønsker dem alt godt i fremtiden.”

Tottenham indtager i øjeblikket ottendepladsen i Premier League.

Santo skrev under på en toårig kontrakt, da han blev ansat i juli måned, men den fik han altså på ingen måde opfyldt.

Hans pointsnit efter 17 kampe lød på 1,65. Hans sidste kamp i spidsen for holdet blev 3-0-nederlaget til Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE