Sevilla har i dag lejet AC Milans portugisiske landsholdsangriber, André Silva. Han har skrevet en etårig aftale.
André Silva er røget lidt i skyggen i AC Milan, efter at de hentede Gonzalo Higuain i Juventus.
Det har den portugisiske landsholdsangriber taget konsekvensen af. I dag er han nemlig skiftet til spanske Sevilla på en lejeaftale.
Lejekontrakten løber for hele den kommende sæson, og spanierne har i samme moment sikret sig en købsoption i aftale, hvilket betyder, at de har førsteret til at købe ham efter lejeaftalens udløb.
Silva fik sit store gennembrud i den portugisiske storklub FC Porto, hvilket betød, at Milan hentede ham til klubben sidste sommer. I sidste sæson scorede han ti mål for milaneserne.