Officielt: Shakespeare får tre år som Leicester-manager

0

Officielt: Shakespeare får tre år som Leicester-managerLeicester City kunne torsdag oplyse, at Craig Shakespeare også bliver manager i de næste tre sæsoner. Han er ydmyg og glad, fortæller han mellem linjerne.

Craig Shakespeare har torsdag skrevet under på en treårig kontrakt med Leicester City, så han fortsætter sin manager-gerning i klubben.

“Dette er en virkelig spændende mulighed for mig til at fortsætte ad denne nye vej i min karriere, og at fortsætte med at arbejde med en klub og en gruppe, jeg er vokset meget tæt på. Jeg er taknemmelig for ejerne og bestyrelsen, for deres fortsatte tro og støtte,” siger Craig Shakespeare til klubbens hjemmeside, og han tilføjer:

“Vores forberedelser til pre-season, og den nye Premier League-kampagne har været i gang i nogen tid, men nu kan vi gå videre med sikkerhed og sikre, at vi er godt rustet til at konkurrere på de niveauer, der nu forventes af en klub som Leicester City.”

Den 53-årige manager har aldrig tidligere været manager, før han overtog trænersædet midlertidigt efter Claudio Ranieris fyring.

Han har dog været assistenttræner i Leicester over to omgange samt i Hull City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE