SønderjyskE har i dag sikret sig klubbens nye sportschef. Han er fundet i egne rækker, idet valget er faldet på U19-træner Hans Jørgen Haysen.
SønderjyskE’s nu tidligere sportschef, Ole Nielsen, trak sig efter sæsonen. Men i dag har SønderjySke kunnet præsentere den nye mand med ansvaret.
Valget er faldet på en mand fra egne rækker, nemlig klubbens U19-træner Hans Jørgen Haysen.
“Vi har dygtige medarbejdere i organisationen, og vi ser derfor altid først i de interne rækker. Hans Jørgen Haysen kender klubbens DNA, og har stort set siden etableringen i 2004 været ansat i forskellige funktioner hos os,” siger direktør Klaus Rasmussen i en pressemeddelelse.
“Han er hårdtarbejdende, målrettet og har også flair for den vigtige, administrative del af jobbet som sportschef. Han er fodboldfagligt dygtig, hvor han med sin erfaring som spiller på øverste hylde og en træneruddannelse har et indgående kendskab til mekanismerne i dansk topfodbold.”
Hans Jørgen Haysen starter i det nye job med øjeblikkelig virkning.