SønderjyskE kunne mandag oplyse, at de har hentet AGF’s 23-årige keeper, Lukas Fernandes. Han har fået en toårig kontrakt.
SønderjyskE har mandag forstærket sig på målmandsposten. Man har hentet AGF’s 23-årige målmand, Lukas Fernandes.
Den tidligere Lyngby-keeper har skrevet under på en toårig aftale.
“Lukas Fernandes er en spændende og talentfuld målmand, som vi i første omgang henter ind som back up for Marin Skender. Men vi håber, og tror på, at han kan udvikle sig til at blive holdets førstemålmand, og vi glæder os til at byde ham velkommen ombord,” siger sportschef Hans Jørgen Haysen til SønderjyskE’s hjemmeside.