SønderjyskE har sikret sig papirer på den 20-årige back, Justin Plautz, der skifter fra tyske Werder Bremen.
Justin Plautz forlader tyske Werder Bremen til fordel for danske SønderjyskE.
Det er ikke helt uvant for ham at spille i SønderjyskE, eftersom at han var på prøvetræning i klubben i foråret.
Plautz har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2022.
Den 20-årige venstreback får rosende ord med på vejen af SønderjyskE’s sportschef, Hans Jørgen Haysen.
“Han trænede med i fire dage og gjorde det så overbevisende, at vi gerne ville se ham i en reserveholdskamp, hvor han også imponerede os,” siger Haysen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Han er en ung mand, der lige er fyldt 20 år, men han ser virkelig spændende ud, og vi tror, han går en stor fremtid i møde.”