SønderjyskE meddeler i dag, at de har skrevet kontrakt med den tidligere Arsenal-keeper Reice Charles-Cook for resten af 2018.
SønderjyskE forstærker sig på målmandsposten.
Ind kommer Reice Charles-Cook, som har en fortid hos Arsenal. Det meddeler SønderjyskE i dag. Kontrakten med Charles-Cook gælder for resten af efterårssæsonen.
“Det begrænser mulighederne, når transfervinduet er lukket, men jeg synes, vi har fundet en god målmand i Reice Charles-Cook. Han har et fint cv fra flere interessante adresser i England, og han har også været flittigt brugt i de seneste sæsoner,” siger SønderjyskE’s sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.
24-årige Charles-Cook har senest spillet for Swindon i League Two.