Cardiff har i dag forstærket sig med den norske midtbanespiller Mats Møller Dæhli. Ole Gunnar Solskjær har dermed hentet sin anden spiller i Cardiff.
Cardiffs nye manager, Ole Gunnar Solskjær, har øjensynligt et godt øje til sine landsmæmnd, når han spejder efter forstærkninger til truppen.
For nylig hentede han Magnus Wolff Eikrem, og i dag har han så sikret sig Mats Møller Dæhli.
Dermed er der tale om en genforening mellem Dæhli og Solskjær, da de også arbejdede sammen i Molde.
Den 18-årige midtbanespiller er vurderet som et af de største talenter i Norge, og han har også allerede fået debut på det norske landshold.