Benfica-spilleren Filip Djuricic var sidste år
udlejet til Mainz, og nu er det bekræftet, at spilleren skal udlejes til Southampton for resten af sæsonen.
Den serbiske kantspiller Filip Djuricic kan i første halvdelen af kalenderåret 2015 se frem til at skulle spille sammen med sin landsmand Dusan Tadic i Premier League klubben Southampton.
Djuricic kommer på en lejeaftale fra portugisiske Benfica, som han skiftede til i 2013. I første halvdelen af nuværende sæson har serberen været udlejet hos Kasper Hjulmands Mainz-mandskab i bundesligaen, men han kan altså se frem til at skulle spille Premier League det næste halve år.
Siden skiftet i 2013 fra hollandske Heerenveen til Benfica har der været begrænset med spilletid til 23-årige Filip Djuricic, der nu forsøger sig med en ny en lejeaftale.
Filip Djuricic har spillet 19 kampe på det serbiske landshold, som han fik debut for tilbage i år 2012.