Officielt: Steffen Rasmussen forlænger med AGF

0

Officielt: Steffen Rasmussen forlænger med AGFAGF har i dag forlænget kontrakten med klubbens rutinerede keeper, Steffen Rasmussen. Den er forlænget med et halvt år.

AGF’s erfarne målmand Steffen Rasmussen havde oprindeligt udløb med klubben til nytår, men i dag er parterne blevet enige om at forlænge samarbejdet.

Det betyder, at de har forlænget med et halvt år, så klubben har kontrakt med 35-årige Rasmussen frem til næste sommer.

“Som jeg sagde sidst, jeg forlængede min aftale, er jeg stadig glad for at gå på arbejde og jeg føler mig ikke klar til at stoppe endnu. Jeg har en stor lyst til at spille fodbold og til at bidrage på og uden for banen i AGF. Så jeg er rigtig glad for forlængelsen og for at klubben stadig ønsker mig som en del af holdet,” siger Steffen Rasmussen til klubbens hjemmeside. og uddyber:

“Selv om fodbolden kommer i første række for mig, så overvejer jeg selvfølgelig også, hvad der skal ske i mit arbejdsliv, når jeg en gang indstiller den aktive karriere. Og det kunne sagtens være den vej, jeg vil gå. Men dér er jeg altså ikke endnu – nu glæder jeg mig blot til fortsat at være en del af holdet.”

Rasmussen står indtil videre noteret for 412 kampe for AGF, som han fik førsteholdsdebut for tilbage i 2002.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE