Officielt: Swansea henter gratis Betis-spiller

0

SwanseaSwansea har i dag færdiggjort kontraktforhandlingerne med Real Betis’ midtbanespiller, Jose Canas. Det meddeler den walisiske klub på sin hjemmeside.

Trods klammerier mellem manager Michael Laudrup og bestyrelsen grundet uenigheder om transferbudgettet, kan klubben nu alligevel meddele, at man har hentet spanske Jose Canas for at forstærke midtbanen.

Den 26-årige midtbanespiller står til at skifte Estadio Benito Villamarin ud med Liberty Stadium  i næste måned, når transfervinduet åbner og hans kontrakt med denne sæsons nummer syv i Primera Division udløber.

Jose Canas har spillet hele sin professionelle karriere hos Real Betis, og nåede at tørne ud for førsteholdet 66 gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE