Officielt: Swansea henter italiensk angriber

0

Swansea CitySwansea har sikret sig papirer på Chievo-angriberen Alberto Paloschi. Italieneren har skrevet under på en kontrakt, der gælder i tre og et halvt år.

Swansea City har fredag hentet en ny angriber til klubben. Der er tale om italienske Alberto Paloschi, som er købt i Chievo.

Paloschi har skrevet under på en kontrakt, der gælder i tre og et halvt år med waliserne.

I denne sæson nåede Paloschi at score otte mål i 21 Serie A-kampe.

I alt nåede den 26-årige angriber at score 45 mål i 153 kampe gennem sine fire og et halvt år i Chievo.

Han bliver nu genforenet med Swanseas manager Francesco Guidolin, som han spillede under i Parma.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE