
Foto: Fodbold-transfers.dk
FC Midtjylland har tirsdag præsenteret den sydkoreanske angriber Cho Gue-sung, der har skrevet under på en femårig aftale med Superliga-klubben.
På det seneste har der floreret kraftige rygter om, at FC Midtjylland var i færd med at hente 25-årige Cho Gue-sung.
Og tirsdag meddeler klubben så på sin hjemmeside, at den handel er blevet en realitet.
Angriberen, der har tilbragt hele sin karriere i Sydkorea, kan således nu kalde sig FC Midtjylland-spiller.
Cho Gue-sung var også en del af det sydkoreanske landshold, der var med til VM i Qatar.
Her nettede offensivspilleren to gange ved slutrunden, og han glæder sig til den nye udfordring i FCM.
“Jeg har haft mange muligheder for at komme til Europa, men jeg føler, denne mulighed er den rette. Midtjylland har været meget dedikerede i deres jagt på mig, og jeg er overbevist om, at det her er det rette skifte,” udtaler Cho Gue-sung ifølge fcm.dk.
Ulvene møder Hvidovre i deres første Superliga-kamp.