Officielt: Talentfuld nigerianer skifter til AGF

0
Officielt: Talentfuld nigerianer skifter til AGF

Foto: Shutterstock

AGF har sikret sig det nigerianske stortalent Ekemini Ime, der i første omgang bliver en del af Superliga-klubben akademi. Det meddeler AGF onsdag.

En ny defensiv midtbanespiller er onsdag eftermiddag blevet præsenteret i AGF på en femårig kontrakt.

Det drejer sig om den bare 18-årige Ekemini Ime, som er ny mand i den hvide trøje.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor sportschef Stig Inge Bjørnebye sætter ord på det nye ansigt.

“Ime er en ung spiller med en stærk fysisk pakke, som passer til vores ”style of play” og til hans position på den defensive midtbane,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Og han rummer et stort potentiale som vi tror på sigt kan udfolde sig i vores rammer og under ledelse af vores trænere og stab,” forklarer sportschefen.

Ekemini Ime skal i første omgang tørne ud for AGF Talent.

Medie: United vil sælge englænder til januar
Officielt: Barca skriver kontrakt med Szczesny

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE