Simone Zaza havde fået en lang vej til startopstillingen i Valencia, og derfor er han nu skiftet til italienske Torino.
Valencia har forstærket sig massivt på angrebspositionen i dette transfervindue, og det har Simone Zaza nu taget konsekvensen af.
Han er skiftet til Serie A-klubben Torino. I første omgang er der tale om en lejeaftale, hvorefter Torino næste sommer gør aftalen permanent ved at betale 90 millioner kroner for den 27-årige angriber.
Torino bliver hans fjerde klub på tre år, eftersom han tidligere også har spillet i Juventus og West Ham foruden altså Valencia i den periode.
Inden det italienske transfervindue lukkede, nåede man også at sikre sig Villarreals Roberto Soriano på en lejeaftale.