Tottenham har belønnet angrebskometen, Harry Kane, med en ny kontrakt, som binder ham til White Hart Lane frem til sommeren 2020.
I sommer underskrev Harry Kane en ny kontrakt med Tottenham frem til 2019, men sidenhen har angriberen imponeret stort for det hvidblusede London-hold, hvorfor han allerede nu bliver belønnet med en ny og bedre kontrakt.
Tottenham meddeler, at de er blevet enige med Kane om en ny kontrakt frem til sommeren 2020, hvilken sikrer den 21-årige bomber en klækkelig lønforhøjelse.
Harry Kane har i denne sæson lavet 10 mål i 19 Premier League-kampe.