
Foto: Shutterstock
London-klubben Tottenham har mandag valgt at fyre manager José Mourinho, efter resultaterne har været skuffende i en længere periode.
Manager José Mourinho og fire fra hans stab er fortid i Tottenham Hotspur efter knap halvandet år.
Mourinho havde mulighed for at vinde sit første trofæ med klubben søndag, når Spurs skulle spille Carabao Cup-finale mod Manchester City, men det fik han altså ikke lov til.
Den portugisiske manager overtog manager-sædet i november måned 2019 efter fyrede Mauricio Pochettino. På det tidspunkt lå holdet på 14.-pladsen, mens de endte på sjettepladsen i Premier League i den sæson.
I skrivende stund ligger Spurs på en 7. plads i Premier League efter 32 spillerunder, hvor man bare har hentet 50 point.
I både Europa League og den engelske FA Cup er Tottenham røget ud, hvor man særligt i Europa League skuffede mod Dinamo Zagreb skuffede fælt.
Foruden Mourinho har klubben også taget afsked med fire personer fra hans stab. Det drejer sig om Joao Sacramento, Nuno Santos, Carlos Lalin og Giovanni Cerra.
“José og staben har været med os i klubbens svære tider. José er en ægte, professionel person, som har vist stor styrke under pandemien. På et personligt plan har jeg nydt at arbejde sammen med ham, og jeg er ked af, at det ikke har fungeret, som vi begge havde håbet på. Han vil altid være velkommen her, og vi takker ham og sin stab for deres bidrag,” siger klubbens bestyrelsesformand Daniel Levy til klubbens hjemmeside.
Fyringen sker samme dag som Tottenham og elleve andre storklubber fra Europa har offentliggjort deres planer om en udfordrer til Champions League i form af formatet Super League.
Ryan Mason overtræner manager-gerningen midlertidigt indtil en ny manager er fundet. På rygtebørsen er Julian Nagelsmann storfavorit til posten, mens Brendan Rodgers er nummer to på listen.