Officielt: Tottenham køber Soldado

0

Tottenham HotspurTottenham bekræfter i dag officielt transferen af Roberto Soldado fra Valencia til den engelske klub. Angriberen mangler kun sit lægetjek.

Forleden udtalte Valencias præsident, at Soldado afgjort var på vej til Tottenham, som har jagtet den spanske målmager i lang tid.

Nu er det så officielt bekræftet af klubben selv, at man har hentet angriberen til klubben, som nu kun mangler at bestå lægetjekket for ’Spurs’.

”Vi er glade for at kunne annoncere, at vi er nået til enighed med Valencia over transferen af Roberto Soldado, som mangler sit lægetjek,” lyder det på klubbens hjemmeside.

Dermed er Soldado kun et lægetjek hos Tottenham fra at kunne kalde sig Premier League-spiller. Det menes at transfersummen ligger på cirka 220 millioner kroner.

28-årige Roberto Soldado kom til Valencia fra Getafe i 2010, og nettede 80 gange i 146 kampe for den spanske storklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE