Officielt: Tottenham præsenterer ny manager

0
Officielt: Tottenham præsenterer ny manager

Foto: Shutterstock

Tottenham har præsenteret en ny manager i form af Ange Postecoglou, som kommer til London-klubben fra Celtic. Det meddeler Spurs på deres hjemmeside.

For nogle måneder siden valgte Tottenham at fyre manager Antonio Conte, og siden har man ledt efter en permanent afløser.

Klubben har været kædet sammen med navne som Mauricio Pochettino og Arne Slot, men nu har de i stedet ansat Ange Postecoglou.

Spurs oplyser således tirsdag, at den 57-årige australier kommer til klubben fra Celtic.

Han har skrevet under på en fireårig aftale med Tottenham, og han får rosende ord med på vejen af bestyrelsesformand Daniel Levy.

“Ange kommer med en positiv mentalitet og en hurtig og angribende måde at spille fodbold på,” siger Spurs-bossen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han har gode erfaringer med at udvikle spillere og forstå sammenspillet med akademiet,” lyder det fra Daniel Levy.

Ange Postecoglou har netop vundet den skotske Treble med Celtic.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE