
Foto: Shutterstock
Den 34-årige engelske keeper, Joe Hart, forlader Tottenham Hotspur til fordel for skotske Celtic.
Den skotske storklub har købt Hart fri af kontrakten, og udstyret ham med en treårig kontrakt.
Transfersummen lyder på 1,2 millioner euro, svarende til ni millioner kroner.
Han nåede blot en enkelt sæson i Spurs, hvor det blev til ti kampe mellem stænger, men uden at stå i Premier League.
Derudover har Celtic også hentet midtbanespilleren James McCarthy på en fri transfer fra Crystal Palace. Han har fået en fireårig aftale.