
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germain har i dag forlænget kontrakten med klubbens tyske cheftræner, Thomas Tuchel.
Den nye kontrakt med de nykårede franske mestre løber frem til 2021.
Tuchel havde oprindeligt et år tilbage af sin tidligere kontrakt, men den er altså nu forlænget med et år yderligere.
“Jeg er meget glad og stolt over min forlængelse og min dedikation overfor PSG. Det understøtter blot mit mål om at bringe holdet til toppen af dets ambitioner, som vi alle knokler for,” siger Thomas Tuchel til PSG’s hjemmeside.
45-årige Tuchel overtog trænersædet i PSG i sommeren 2018, hvor han skiftede fra tyske Borussia Dortmund.
Status efter den første sæson ved roret er, at han førte holdet frem til det franske mesterskab, tabte den franske pokalfinale samt nåede frem til ottendedelsfinalerne i Champions League.