Officielt: Vejle Boldklub snupper Finnbogason

0

Officielt: Vejle Boldklub snupper FinnbogasonVejle Boldklub har sikret sig den tidligere AC Horsens-angriber, Kjartan Finnbogason, som er hentet på en fri transfer.

Vejle Boldklub har reageret hurtigt, da muligheden for at tilknytte Kjartan Finnbogason bød sig.

Angriberen er hentet på en fri transfer, og han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til 31. december 2019.

“Vi er meget bevidste om, hvilket forår der venter os. Derfor var det vores første prioritet, at få en spiller ind, der kendte Superligaen, modstanderne og som véd, hvad det kræver i de afgørende kampe,” siger Vejle Boldklubs tekniske chef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Kjartan Finnbogason har i sine to sidste sæsoner i Superligaen scoret henholdsvis 9 og 10 mål. Han har været i de afgørende playoff-kampe før, så det er en rutineret angriber med stor kendskab til, hvad det kræver. Både af ham selv og af os som hold. Jeg har store forventninger til Kjartan og byder ham velkommen i Vejle Boldklub.”

Finnbogason har tidligere repræsenteret AC Horsens, som han spillede 129 kampe for, men i sommer forlod han klubben til fordel for ungarske Ferencvárosi TC.

Den 32-årige angriber har i øjeblikket 13 Superliga-scoringer på sit CV.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE