Officielt: Vejle har solgt Oliver Provstgaard

0

Officielt: Vejle har solgt Oliver ProvstgaardSuperliga-klubben Vejle Boldklub har taget afsked med Oliver Provstgaard, som er blevet solgt til Lazio i Serie A. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Oliver Provstgaard er fortid i Vejle Boldklub.

Klubben meddeler således på sin hjemmeside, at man har solgt midtstopperen til den italienske storklub Lazio.

Her har Provstgaard fået en kontrakt, der ifølge flere medier gælder frem til 2029.

Den 21-årige forsvarer sætter ord på afskeden med Vejle.

“Vejle Boldklub har altid betydet og betyder stadig meget for mig. Det er en klub, der har lagt en plan for min fodboldudvikling, siden jeg kom til som bare 13-årig,” siger han til klubbens hjemmeside og uddyber:

“En klub, der støttede mig, da jeg mødte udfordringer, og en klub, der har udviklet mig både som menneske og spiller. Gennem hele min VB-tid har jeg mødt dygtige trænere, holdkammerater og gode mennesker i og omkring klubben,” udtaler Provstgaard.

“Nu tager jeg næste skridt i min karriere, og det sker på baggrund af hårdt arbejde og min tid i Vejle Boldklub,” lyder det fra stopperen, der også takker alle i klubben.

Oliver Provstgaard nåede 91 kampe for Vejle Boldklub med tre mål til følge.

Officielt: Sønderjyske gafler ex. AaB-målmand
Officielt: FCK sælger talent til Viborg FF

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE