Officielt: Viborg køber Achouri-afløser

0

Officielt: Viborg køber Achouri-afløserViborg FF har nu fået afløseren for Elias Achouri på plads. Valget er faldet på 22-årige Sergio Andrade.

Viborg FF har tidligere i transfervinduet solgt Elias Achouri til FC København.

Dermed havde klubben brug for en erstatning, og ham har man nu fundet i den 22-årige portugiser, Sergio Andrade.

Han er købt i den portugisiske klub Estoril.

“Serginho er en hurtig, driblestærk kantspiller, der har et højt teknisk niveau og vil bringe noget x-faktor til vores spil, så det er en kanttype, der passer godt ind til vores måde at spille på,” siger Viborg FF’s sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Det er en spiller med et stort potentiale, og vi tror på, at han udvikler sig godt og tager de næste skridt i sin karriere her. Vi har fulgt ham længe, og han har vist os en stor sult efter at komme hertil, så nu glæder vi os til at se ham i den grønne trøje.”

Sergio Andrade har signeret en aftale, der gælder til sommeren 2026.

Ifølge B.T.’s oplysninger, så har Viborg betalt 3,7 millioner kroner for Andrade.

Tidligere har den portugisiske avis A Bola oplyst, at transfersummen lød på en million euro, altså omkring 7,5 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE