Officielt: Viborg rekordsælger Lonwijk

0

Officielt: Viborg rekordsælger LonwijkViborg FF har i dag leveret et rekordsalg, da man har solgt midtbaneprofilen Justin Lonwijk til ukrainske Dynamo Kiev.

Viborg FF har torsdag solgt klubbens store, hollandske profil, Justin Lonwijk til ukrainske Dynamo Kiev.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]

Viborg oplyser, at det er klubbens største salg i dens historie.

Ifølge det ukrainske medie, så lyder transfersummen på to millioner euro, svarende til knap 15 millioner kroner.

Den 22-årige, hollandske midtbanespiller nåede i alt at spille 60 kampe, score otte mål og levere syv assists for Viborg FF’s førstehold.

“Da vi hentede Justin hos FC Utrecht, var det en uprøvet spiller uden ret mange kampe på seniorniveau, men vi så et stort potentiale, og planen var, at han skulle udfolde det her og udvikle sig til at blive en profil hos os,” siger Viborgs sportschef Jesper Fredberg og tilføjer:

“Det synes vi, at vi lykkedes med, og Justin har ikke kun været en profil for Viborg, men i hele 3F Superligaen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste en rigtig dygtig spiller, men samtidig er vi stolte over at udvikle spillere, som storklubber får øjnene op for.”

Lonwijk skiftede til Viborg FF fra hollandske Utrecht i sommeren 2021, efter at han havde været i klubben på en halvårlig lejeaftale.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE