Officielt: Viborg-spiller indstiller sin karriere

0

Officielt: Viborg-spiller indstiller sin karriereDen 31-årige Viborg FF-forsvarsspiller Mads Lauritsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, efter han længe har døjet alvorligt med skader.

Til sommer har Mads Lauritsen kontraktudløb med Viborg FF, og kontrakten kommer ikke til at blive forlænget.

Og midtstopperen kommer heller ikke til at finde sig en ny klub, for han har valgt at stoppe sin aktive karriere.

Det fortæller Lauritsen, der har været hårdt ramt af skader, til klubbens hjemmeside.

“Jeg har været skadet længe og har gjort alt, hvad jeg kunne i min genoptræning for at komme tilbage på banen, men processen undervejs og de meldinger, jeg fik, var ikke så gode, så jeg har godt kunnet se, hvor det bar hen,” udtaler han og uddyber:

“Jeg er rimelig afklaret med, at det nu er slut og så glæder jeg mig til de nye oplevelser, der venter,” siger Mads Lauritsen.

Stopperen står noteret for i alt 76 kampe, syv mål og fem assists for Viborg FF.

Journalist: Tre spillere er færdige i Liverpool
Medie: José Mourinho er varm på United-comeback

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE