
Foto: Shutterstock
Watford skal på jagt efter en ny manager, eftersom at man i dag har fyret Xisco Munoz.
Holdet led et 0-1-nederlag til Leeds United lørdag, og det blev altså den sidste kamp for Munoz i spidsen for Watford.
Watford har hentet to sejre ud af syv mulige i Premier League, mens de måtte forlade Carabao Cup’en tidligt.
Aktuelt set ligger de på 14.-pladsen i ligaen med syv point.
41-årige Munoz kom til Watford i december måned sidste år, og i den sæson førte han holdet frem til oprykning i Premier League via en andenplads.
Claudio Ranieri er førsteprioritet
Ifølge transferjournalisten Gianluca Di Marzio, så er 69-årige Claudio Ranieri klubbens førstevalg til at overtage.
Ranieri har stået uden job, siden han forlod Sampdoria i sommer. Han nåede at stå i spidsen for den italienske klub i 71 kampe.
Han var med til at sikre det sensationelle mesterskab med Leicester City tilbage i 2015/2016-sæsonen.
Den italienske cheftræner har også erfaring med at stå i spidsen for klubber, såsom Fiorentina, Chelsea, Valencia, Inter Milan, AS Roma, Juventus og Atletico Madrid.