Wolfsburg har forlænget med det 21-årige stortalent, Maximilian Arnold, så midtbanespilleren nu har kontrakt frem til 2020.
Maximilian Arnold har trods sine blot 21 år allerede spillet mere end 100 kampe for Wolfsburg, og nu er han blevet belønnet med en ny kontrakt.
Bundesliga-klubben meddeler, at midtbanespilleren har underskrevet en ny aftale, så parterne nu har papir på hinanden frem til 2020 – og dét glæder træner, Dieter Hecking:
“Maxi har i de seneste år igen og igen vist sin vigtighed for holdet. Hans udvikling er så absolut positiv. Han kan ikke bare spille i offensiven, men også udfylde den defensive midtbane med sine kvaliteter.”
“Når han er på banen, er han et forbillede i indsats og kampgejst. Det gælder mig, at vi kan bygge på det i fremtiden,” siger Wolfsburg-træneren til klubbens hjemmeside.