Wolfsburg binder højrebacken Christian Träsch til klubben frem til sommeren 2018.
Christian Träsch har siddet ude i store dele af denne sæson med skader, hvorfor højrebacken er røget ind og ud af startopstillingen i Wolfsburg.
Alligevel har de grønblusede fra den tyske bilby valgt at forlænge kontrakten med den 27-årige tysker, således Träsch nu er at finde på Volkswagen Arena frem til sommeren 2018.
Christian Träsch kom til Wolfsburg i 2011 fra Stuttgart. Han står noteret for 10 A-landskampe for Tyskland.